Ung mand dræbt: Slynget ud af bil på motorvej

GLOSTRUP: En ung mand i starten af 20’erne mistede mandag aften livet på Frederikssundmotorvejen, han blev slynget ud af en bil og dræbt på stedet.

En ung mand blev kastet ud af bilen ved ulykken, som skete kl. 22.49, og han blev dræbt på stedet.

Der var to andre unge mænd i bilen, de er ifølge Københavns Vestegns politi umiddelbart uskadte, men er begge blevet kørt på hospitalet til kontrol.

Den omkomne mand er i begyndelsen af 20’erne, det vides endnu ikke hvem der kørte bilen som er rullet om på taget – og formentlig har været rullet flere gange rundt ved ulykken.

De pårørende til den dræbte er ved midnatstid endnu ikke underrettet.

Københavns Vestegns politi hører meget gerne fra eventuelle vidner på 1-1-4