Mand kyssede luftgevær – og så blev det beslaglagt


Arkivfoto


AARHUS: En kvindelig bilist anmeldte onsdag morgen kl. 08.34, at hun på Viby Torv i Aarhus netop havde holdt for rødt ved siden af en personbil, hvori føreren sad og “kyssede”, hvad der lignede et langløbet våben.

Kvinden kunne en del af registreringsnummeret og bilens farve. Intensiv rundering i Aarhus midtby gjorde, at politiet kl. 09.20 så bil på Vesterbro Torv, der svarede til det eftersøgte køretøj.

I bilen sad en 25-årig mand fra Aarhus, der ganske rigtigt havde et skydevåben i bilen – et luftgevær 4.5 mm.

Han er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og våbnet – som er lovligt at besidde – er blevet beslaglagt. Den sigtede 25-årige mand ønsker denne beslaglæggelse indbragt for retten.