Forbud mod kønsopdelt svømning kan være forskelsbehandling


    Arkivfoto.


    Det skal være slut med, at Gellerupbadet i Aarhus lørdag eftermiddage ruller persiennerne ned og holder kvindesvømning uden adgang for mænd.

    Det mener et bredt politisk flertal i Aarhus, der på et byrådsmøde onsdag ventes at vedtage et forbud mod kønsopdelt svømning i kommunens svømmehaller.

    Forslaget er ment som et opgør med undertrykkelse af kvinder. Men byrådsflertallet er på gale veje, advarer Institut for Menneskerettigheder.

    – Der er kvinder i Gellerup, som efterspørger den her særlige åbningstid for at kunne bruge svømmehallen.

    – Når man afskaffer den mulighed, så gør man det vanskeligere for etniske minoritetskvinder at bruge svømmehallen og deltage i samfundslivet.

    – Det mener jeg, er problematisk, siger ligebehandlingschef Maria Ventegodt Liisberg.

    Tilbuddet om kvindesvømning i det vestlige Aarhus har eksisteret i snart ti år.

    Det er fortrinsvis kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, der benytter muligheden.

    Venstre, der har stillet forslaget, mener, at den kønsopdelte svømning er udtryk for et misforstået hensyn:

    – Børn og voksne skal lære, at det er fuldstændig naturligt at bade sammen uanset religiøs overbevisning.

    – Derfor er det en bjørnetjeneste og ikke et integrationsmæssigt tiltag, når der opstilles særtilbud, hedder det i Venstres forslag.

    Men der er ifølge Maria Ventegodt Liisberg intet, der indikerer, at brugerne af kvindesvømning er undertrykte kvinder.

    – Det er rigtig vigtigt at arbejde for at afskaffe social kontrol. Men intet tyder på, at kvinderne bruger dette tilbud, fordi de er tvunget af deres mænd eller fædre.

    – Tværtimod så tyder undersøgelser på, at det er stærke kvinder, der er på arbejdsmarkedet og taler dansk, som vælger at bruge det her tilbud, siger ligebehandlingschefen.

    Hun ser ikke noget odiøst i, at kvinder ønsker at svømme med personer af eget køn. Eksempelvis fordi de er blufærdige.

    Hvis forslaget vedtages, vil Institut for Menneskerettigheder overveje at indbringe det for Ligebehandlingsnævnet.

    – Et forbud rammer etniske minoritetskvinder. Derfor kan man stille det spørgsmål, om det er sagligt eller proportionalt, at man beslutter sådan en forskelsbehandling, siger Maria Ventegodt Liisberg.

    Hvis Aarhus Byråd vedtager forbuddet, vil det ifølge Ritzaus oplysninger være første gang, at en kommune tager dette skridt.

    /ritzau/