Trang til friture mad førte til sigtelse af politiet


Arkivfoto


Sent onsdag aften gik en villa op i flammer i Aalborg Øst. Husets mandlige beboer endte med at blive sigtet.

Onsdag aften kl. 2323 indgik der via 112 anmeldelsen om brand i villa på Overvejen i Aalborg øst.

Like localeyes.dk på Facebook

Brandvæsen og politi blev straks sendt til stedet.

Ved beredskabernes ankomst til stedet var branden brudt igennem taget på villaen.

Der var ingen personer tilstede i huset og beboerne på stedet blev kontaktet telefonisk om branden.

Det viste sig, at en mandlig beboer tidligere på aftenen havde lavet friture mad på komfuret, og manden havde glemt at slukke for gryden og havde forladt huset.

Huset er kraftigt brandskadet. Huset er afspærret og der foretages en nærmere undersøgelse i løbet af torsdagen for at underbygge mistanken om, at branden er opstået ved madlavning.

Den 44-årige mand er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven § 71 vedrørende uforsigtighed omkring madlavningen, som medførte branden.