Mand omkommer efter at have kørt sin bil i Limfjorden


En mand er omkommet, efter at han kørte sin bil i Limfjorden onsdag aften, skriver TV2 Nord.

Manden blev bjærget, men han er blevet erklæret død efter at være blevet fragtet på hospitalet, oplyser Nordjyllands Politi til tv-stationen.

Politiet blev kort før klokken 19.30 kaldt ud til Lindholm Brygge i Nørresundby, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Bruno Brix til TV2 Nord.

– Det er en beboer på Lindholm Brygge, der hører braget og ser baglygterne forsvinde ned i vandet. Han var faktisk i tvivl, om han så syner, men han anmeldte det, og det var jo helt rigtigt, siger han.

Dykkere fra Beredskabscenter Aalborg reddede efterfølgende manden op af vandet.

Manden er blevet kørt med ambulance til Aalborg Universitetshospital. Hans tilstand kendes ikke, men han har ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi har været i vandet i et stykke tid.

Politiet behandler sagen som et færdselsuheld.

/ritzau/