Politi: Skyderier var rettet mod ny rockerklub


Foto: Fra Facebook

I weekenden hentede danske bandemedlemmer rygmærker i Tyskland – nu vurderer politiet, at folk fra gruppen Mongols Denmark MC kan være i konflikt.

Det skriver TV 2.

Ifølge TV 2 har det længe floreret med rygter på de sociale medier, at gruppen skulle være på vej til Danmark.

TV 2 har fået aktindsigt hos politiet, og heraf fremgår, at Mongols Denmark MC er ankommet til landet, og at politiet vurderer, at de allerede er i konflikt.

LÆS OGSÅ: Person sat af ved skadestue med skudlæsion i benet
Således mener politiet ifølge TV 2, at to skudepisoder på Københavns Vestegn var rettet mod folk med tilknytning til den nye gruppering.

Det ene skyderi fandt sted den 6. oktober ved Ågården i Ishøj. Her blev ingen ramt.

Det andet skyderi skete mindre end 24 timer senere på parkeringspladsen bag Hvidovre Kommunes hovedsæde.

Her blev en 32-årig mand ramt i benet og ifølge aktindsigten, som TV 2 har fået, er der tale om ‘et bandemedlem med mulig relation til Mongols’.

Denne 32-årige mand skulle angiveligt have været målet for et bandeskyderi i Tåstrupgård for nogle år tilbage, beretter TV2.

Ved den episode, som den nu 32-årige mand overlevede, blev der affyret ikke mindre end 120 skud fra ni forskellige våben mod ham, beretter TV 2.


Video fra gerningsstedet i Taastrupgård, hvor der blev affyret 120 skud, december 2007. Det var et mirakel, at ingen blev ramt, lød det efterfølgende.