Politiet undersøger mands død i Hillerød


Det mulige gerningssted i Hillerød


En mand er søndag fundet død på en bopæl ved Håndværkervænget i Hillerød.

Nordsjællands Politi fik besked om fundet af den døde mand via 112 kort efter klokken 10.30.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

– Vi er ved at undersøge, hvad det er, siger vagtchef Jesper Hansen fra Nordsjællands Politi.

Han er først på eftermiddagen ikke klar over, om den døde er fundet i en lejlighed eller et hus, og han vil ikke komme ind på, om der er tale om en yngre eller en ældre mand.

Som altid når man finder en død person, og dødsårsagen ikke umiddelbart står klart, bliver sagen i første omgang efterforsket som et såkaldt mistænkeligt dødsfald.

Det vil sige, at der bliver sat de samme foranstaltninger i værk som ved et drab, så man ikke risikerer at ødelægge vigtige spor, hvis det skulle vise sig, at der er tale om en forbrydelse.

/ritzau/