21-årig mand død af sine skudsår

Omkring kl. 14.30, søndag den 2. oktober, blev den 21-årige skudt flere gange da ukendte gerningsmænd pludselig åbnede ild mod ham, da han stod udenfor et pizzeria på Emdrupvej.

– Jeg kan bekræfte at den sårede 21-årige mand i dag er afgået ved døden, siger Politiinspektør Torben Svarre, Københavns Politi, til Local Eyes.

Skuddene var så alvorlige at de lørdag endte med at koste den 21-årige mand livet – de pårørende er underrettet om dødsfaldet.

Kiosken på Emdrupvej 114, nabo til pizzariaet, blev pludselig en del af skyderiet, da den 21-årige mand forgæves forsøgte at løbe i sikkerhed – her blev ham ramt af flere skud og faldt om på gulvet.

En uskyldig 49-årig mand var i kiosken som kunde, og da han flygtede fra skyderiet blev han skudt ned bagfra. Manden blev senere meldt udenfor livsfare, mens situationen ulykkeligvis var meget alvorlig for den 21-årige mand.

Lørdag afgik den 21-årige mand ved døden, det skete formentlig på Rigshospitalet i København hvortil den hårdt sårede mand blev kørt ind efter skyderiet.