Yahya Hassans varetægtsfængsling bliver forlænget igen


Digteren Yahya Hassan er frivilligt gået med til at forlænge sin varetægtsfængsling. Det skriver Århus Stiftstidende onsdag.

Der kommer derfor ikke til at være retsmøde fredag, hvor varetægtsfængslingen udløber.

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan griber fat i mand: Jeg åbner din røv og knepper dig!
– Yahya Hassans varetægtsfængsling bliver frivilligt forlænget, hvilket betyder, at der ikke bliver et fysisk retsmøde, fortæller pressekoordinator ved Østjyllands Politi Marianne Morgen til Århus Stiftstidende.

Marianne Morgen oplyser, at de forventer snart at have et anklageskrift på plads, så man kan være klar til en retssag 10. august.

Aarhusianske Yahya Hassan, der nægter sig skyldig, har siddet varetægtsfængslet siden 21. marts, efter at han blev anholdt efter en skudepisode i Hasle ved Aarhus.

Den 21-årige digter er sigtet for grov vold og ulovlig våbenbesiddelse. Mere præcist er han ifølge Århus Stiftstidende anklaget for at have affyret omkring fem skud, hvoraf to ramte en 17-årig.

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan skred fra live interview med pik-kommentar
Yahya Hassans varetægtsfængsling er løbende siden marts blevet forlænget, og bortset fra denne gang har digteren på retsmøderne bedt om at blive løsladt.

Yahya Hassan har ifølge Århus Stiftstidende i forbindelse med et retsmøde i april råbt:

– Det er rigtigt, jeg har skudt den forpulede perker.

Ved et retsmøde i juni råbte digteren angiveligt:

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan amok i retten: Stak af fra to betjente
– Forurettede slår mig i hovedet, mens jeg har en brækket arm, og så er det klart, han bliver skudt!

Det har ikke været muligt for Århus Stiftstidende at få en kommentar fra digterens forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, for at høre, hvorfor fængslingen frivilligt er blevet forlænget.

/ritzau/