En hårdt kvæstet i voldsomt solouheld på Amagermotorvejen


Ulykkesstedet på Amagermotorvejen


En person er alvorligt kvæstet ved et uheld på Amagermotorvejen, kort før afkørsel 21, lørdag aften.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Ulykken er sket omkring kl. 21.45, idet bilen skal være kommet ud af kontrol, væltet rundt og endt på taget – herefter er køretøjet endt inde i et træ.

Som det kan ses på fotoet er bilen alvorligt deformeret, og redningsfolk, læge, politi og en bilinspektør arbejder nu på stedet.

Det forventes at der vil være afspærret i et spor på uheldsstedet nogle timer endnu på grund af de tekniske undersøgelser af uheldet.

Tilstanden hos den tilskadekomne beskrives af Vagthavende ved Vestegnens Politi, Lars Guldborg, som alvorligt.