Retspolitisk Forening: Politi tager flere hensyn i biljagter


Valbyparken fredag, hvor to ældre kvinder blev ramt og dræbt af en bilist på flugt fra politiet.


To ældre kvinder mistede livet, efter at de fredag eftermiddag blev påkørt af en stjålet bil i Valbyparken i forbindelse med en biljagt.

Sagen er seneste eksempel i en række sager, hvor både involverede og tilfældige trafikanter bliver kvæstet eller omkommer i forbindelse med biljagter med politiet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Alligevel vurderer advokat Bjørn Elmquist, der er formand for Retspolitisk Forening, som arbejder for at sikre borgernes retssikkerhed, at politiet er blevet bedre til at vurdere, hvornår det er forsvarligt at sætte efter gerningsmænd i trafikken.

– Politiet er blevet bedre til det. I de første sager, man havde, vurderede man, at de (gerningsmændene, red.) havde begået noget ulovligt, og de skulle stoppes hurtigst muligt. Jo længere tid, der gik, før politiet fik dem stoppet, desto større var risikoen for, at der skete noget med uskyldige mennesker.

– Den tilgang er blevet modificeret noget, og man har inddraget andre aspekter i vurderingen, fordi man kan se, at ens skøn var forkerte før i tiden, siger Bjørn Elmquist.

I 2013 blev en cyklist dræbt foran Tivoli i forbindelse med en biljagt i Københavns gader. En anden cyklist slap heldigere, da hun overlevede et sammenstød med en flugtbil på H.C. Andersens Boulevard.

I juni i år blev to teenagere indlagt via Rigshospitalet Traumecenter efter en trafikulykke i forbindelse med en biljagt på den københavnske vestegn.

Bjørn Elmquist forklarer, at politiet i dag har et regelsæt for, hvornår man jagter gerningsmænd i tætbefolkede områder.

– Udgangspunktet er at man skal stoppe dem, der skal stilles til ansvar for deres forbrydelser, men så er der nogle modsatrettede hensyn, som gør det nødvendigt at vente med et indgreb, indtil man er sikker på, at det ikke går ud over uskyldige.

Bjørn Elmquist understreger, at det ved hver sag drejer sig om et skøn fra politiet side, der blandt andet baseres på forbrydelsens alvorlighed, og hvorvidt gerningsmanden udgør en fare for andre.

– Det er et vanskeligt skøn, og det foretages i en situation hvor man er presset, og det stiller store krav til politiet, forklarer Bjørn Elmquist.

/ritzau/