Rapper må aflyse Roskilde – er anholdt for voldtægt


Den amerikanske rapper Freddie Gibbs er torsdag af en fransk domstol blevet beordret udleveret til Østrig, hvor han er anklaget for voldtægt, oplyser hans advokat.

Det betyder formentlig, at Roskilde Festival må pille 34-årige Gibbs af plakaten. Han skulle ifølge planen have spillet næste lørdag på scenen Avalon.

Like localeyes.dk på Facebook

Gibbs stammer fra Gary i den amerikanske stat Indiana. Han blev anholdt 2. juni, kort efter at han skulle have spillet en koncert i Toulouse i den sydlige del af Frankrig. Han var i gang med en Europa-turné.

Hans rigtige navn er Fredrick Tipton, og 31. maj blev der udsendt en europæisk arrestordre på ham for at have begået voldtægt i Østrig.

Han blev i sidste uge sat på fri fod mod en kaution på 50.000 euro (372.000 kroner).

/ritzau/AFP