Afspærring i Nyhavn
Fundet af en mistænkelig taske betyder mandag eftermiddag, at politiet har tilkaldt hærens ammunitionsryddere og afspærret en del af den indre by i København.
– Der er fundet en mistænkelig taske i Heibergsgade, og derfor har vi afspærret den og en del af Nyhavn, fortæller vagtchef Lars Westerweel fra Københavns Politi.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre– Afspærringen har ingen betydning for trafikken. Turister og andre gående i området skal dog rette sig efter politiets anvisninger, fortsætter han.
Det er uvist, hvornår afspærringen kan ophæves igen.
/ritzau/