Vidne: Black Army forsvarede sig efter voldsom anholdelse


Der blev kæmpet med alt, hvad der var for hånden – blandt andet fløj der en krykke gennem luften.


En voldsom anholdelse gjorde natten til torsdag, at flere medlemmer af Black Army angreb to betjente.

Politiet oplyser til TV2 Fyn, at en patrulje skulle tale med et af Black Armys medlemmer for senere at foretage en anholdelse af personen.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Vidner på stedet fortæller til localeyes.dk, at anholdelsen foregik meget voldsomt uden nogen tilsyneladende grund.

Manden, som bliver anholdt, står lænet op af husmuren med en smøg i den ene hånd og den anden i bukselommen, da en af betjentene pludselig griber fat i ham.

Betjente vrider mandens arm rundt og kastede ham manden ned i jorden, lyder det fra kilden til localeyes.dk

Herefter går det hurtigt, og flere medlemmer fra Black Army angriber nu betjentene, og de angriber med alt hvad de har i hænderne.

Det er herfra, at optagelserne øverst i artiklen tager tager sin begyndelse.

Det hele er overstået på omkring 30 sekunder, men på det halve minut er luften blevet tyk af politiets peberspray, samtidig med at det har fløjet med sten, støvsugerør og slag i massevis.

Der flyver også en krykke gennem luften, kan man se på optagelserne.

Tumulten fører til flere anholdelser. Alle de anholdte er blevet sigtet for vold mod tjenestemand i funktion og er efter endt afhøring blevet løsladt.