Her sætter pyroman ild til bager! Kan du genkende ham?


Gerningsmanden spreder først benzin i butikken for derefter at sætte ild til. Se også tv-optagelser fra da brandvæsenet kom frem i bunden af artiklen.


Fyns Politi har nu offentliggjort overvågningsvideo, som viser hvordan en mand sætter ild til en bagerbutik.

Ildspåsættelsen fandt sted den 8. februar 2016, hvor pyromanen satte ild til Dyrup Bageri i Dyrup på Fyn.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

På videoen kan man se, hvordan manden hælder benzin rundt i butikken, for derefter at sætte ild til det, hvorefter flammerne spreder sig med eksplosionsagtig fart.

– Vi har efterforsket sagen, men er ikke kommet nærmere. Vi har ingen nærmere beskrivelse eller andet af gerningsmanden, så nu håber vi, at nogen kan hjælpe os efter at have set billedet eller videoen, siger politikommissær ved Fyns Politi, Carsten Mogensen til newsbreak.dk

Politiet håber, at billederne kan være med til at finde frem til gerningsmanden.


Her sætter gerningsmanden ild til benzinen.

Ilden spreder sig eksplosivt.

Butikslokalet er kort efter omspændt af flammer