Hårdt kvæstet: Ung kvinde kastede sig ud af bil på motorvej


Arkivfoto


En 18-årig kvinde blev torsdag eftermiddag hårdt kvæstet, da hun angiveligt forsætligt kastede sig ud af en bil i fart på motorvejen.

Den voldsomme episode skete omkring klokken 15:19 på Frederikssundsmotorvejen umiddelbart før Nordre Ringvej.

Like localeyes.dk på Facebook

Ifølge de foreløbige meldinger, kastede en 18-årig kvindelig passager sig angiveligt forsætligt ud af en bil.

En bagfrakommende bil forsøgte uden held at undvige den unge kvinde og i den forbindelse blev denne bil påkørt af endnu en bagfrakommende bil.

Den 18-årige kvindes tilstand er kritisk og hun befinder sig nu på hospital.

Det alvorlige færdselsuheld blev set af mange mennesker og Københavns Vestegns Politi har i den forbindelse arrangeret, at i hvert fald seks personer nu modtager krisehjælp på psykiatrisk skadestue.

Det indadgående spor på Frederikssundsmotorveje har været helt spærret, men Københavns Vestegns Politi forventer at motorvejen kan åbnes igen kl. ca. 16:50.