Thorning bevæget ved Finn Nørgaards farvel


Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der fulgtes med justitsminister Mette Frederiksen (S) og De Radikales leder, Morten Østergaard, var tydelig rørt og bevæget.


Sognepræst Vivi Andersen ved Grundtvigs Kirke i København bisatte tirsdag filminstruktøren Finn Nørgaard, der 15. februar – valentinsdag – blev skudt og dræbt ved et attentat ved Krudttønden på Østerbro i forrige weekend.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Hos Københavns Politi oplyser vicepolitiinspektør James Keiwe til Ritzau, at der ifølge politiets vurdering var omkring 750 personer til stede i kirken.

Efter bisættelsen blev Finn Nørgaards kiste båret ud til den ventende rustvogn – til lyden af kirkeklokkernes ringen. Familie og venner stod samlet, stille og alvorsfulde omkring rustvognen og kisten, der var smykket med hvide blomster.

LÆS OGSÅ: Terrordræbt bisættes i Grundtvigs Kirke
LÆS OGSÅ: Stor begravelse af terrordræbte Finn
Da rustvognen med Finn Nørgaards kiste stille kørte fra Grundtvigs Kirke, fulgte familie, pårørende og venner langsomt efter.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der fulgtes med justitsminister Mette Frederiksen (S) og De Radikales leder, Morten Østergaard, var tydelig rørt og bevæget.

Blandt de øvrige deltagere i bisættelsen var Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, De Konservatives formand, Søren Pape (K), Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen, formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl og Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).

Ifølge Finn Nørgaards venner og familie, elskede den 55-årige filminstruktør børn og unge.

De har derfor har etableret “Foreningen Finn Nørgaard” for at ære Finn og sikre, at hans gavmilde personlighed og værdier løftes videre i livet. Foreningen uddeler midler til projekter og initiativer, der støtter udsatte børn og unge.

– Finn var et af de slags mennesker, som alle ønsker som ven, og bisættelsen viste også, at han havde rigtig mange venner, siger hans ven gennem 25 år Ole Mølgaard, der er en af initiativtagerne til foreningen.

Pengene vil blive uddelt hvert år på Finn Nørgaards dødsdag 14. februar.

I stedet for blomster har foreningen opfordret til, at man yder et bidrag til foreningen. Ved middagstid tirsdag var der indsamlet omkring 40-50.000 kroner.

Finn Nørgaard er den sidste af de tre personer, der døde i forbindelse med forrige weekends attentat i København, der nu er bisat.

Natten til søndag 15. februar blev 37-årige Dan Uzan skudt og dræbt foran synagogen i Krystalgade i København.

Den formodede gerningsmand til drabene, Omar Abdel Hamid El-Hussein, blev selv skudt og dræbt af politiet søndag morgen.

/ritzau/