Ekspedient i slikbutik: Jager bevæbnet røver på flugt


Arkivfoto


En ekspedient i en slikbutik ville ikke finde sig i at blive udsat for røveri, da en person med en pistollignende genstand kom ind i butikken og krævede penge. Slikekspedienten jog røveren på flugt.

Like localeyes.dk på Facebook

Episoden fandt sted søndag kort efter klokken 17 i Slikjunglen på Karsholtevej i Dianalund.

Her kom en maskeret mand ind til butikken og truede med en pistollignende genstand og krævede at få udleveret penge.

Ekspedienten nægtede imidlertid og havde held til at jage røveren på flugt.

Røveren beskrives som 175-180 cm høj, almindelig af bygning, talte dansk, iført mørkeblå hættetrøje, arbejdsbukser med lysebrune lår og neongule underben og mørke sko. Politiet hører gerne fra vidner.