25-årig mand fængslet for at voldtage barn


Arkivfoto


En mand på 25 år er fredag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Randers.

Like localeyes.dk på Facebook

Han er sigtet for at have voldtaget et barn, der er yngre end 12 år, oplyser Østjyllands Politi.

Tidligere fredag sagde politiet ifølge Ekstra Bladet, at den forurettede er en pige.

Sigtelsen omhandler den skærpede voldtægtsparagraf på grund af offerets alder, men meget mere har politiet ikke været villig til at fortælle.

Derfor er det ikke offentligheden klart, hvor sex-krænkelsen har fundet sted, eller om der er tale om mere end et enkelt overgreb.

Ved fredagens grundlovsforhør valgte dommeren at lukke dørene til retssalen.

Den nu fængslede 25-årige blev anholdt torsdag omkring klokken 12.

/ritzau/