Påvirket kvindelig bilist blev stoppet to gange af politiet på kun to timer


Arkivfoto


En 26-årig fuld og skæv kvinde blev stoppet to gange i sin bilaf politiet med to timers mellemrum.

Like localeyes.dk på Facebook

Efter henvendelse fra en borger blev kvinden første gang stoppet på Aggersundvej i Aalborg Øst tirsdag 21. oktober sent om aftenen, fordi hun holdt bilens horn i bund i længere tid.

En alkoholtest viste en promille på 0,56. Derudover var kvinden også påvirket af euforiserende stoffer.

Kvinden blev taget med på Aalborg Politigård, hvor hun fik udtaget en blodprøve med henblik på bestemmelse af promillen. Herefter fik kvinden udleveret nøglen til sin bil med formaninger om ikke at køre hjem.

Kort tid efter midnat onsdag d.22. oktober blev kvinden stoppet for anden gang, da hun kørte over for rødt to gange på Østerbro i Aalborg. Kvinden gjorde heller ikke brug af blinklys, idet hun lavede et højresving, hvorefter hun kørte over i den modsatte vognbane.

Da patruljen fik stoppet kvinden, var hendes promille faldet til 0,30, men hun talte meget usammenhængende og havde ufokurserende øjne.

Kvinden blev sigtet for at køre bil i påvirket tilstand af euforiserende stoffer, og denne gang beslaglagde politiet bilen.

I bilens handskerum blev der fundet en medicinæske med receptpligtige piller udstedt til en anden person.