Gribskovlejren: To anholdt for et halvt gram hash


Arkivfoto


I forbindelse med en indbrudssag var politiet i Center Gribskov tirsdag formiddag, og fandt ved et tilfælde hash på flere værelser, skriver gribskovavisen.dk

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Efter anholdelse af en 17-årig indbrudstyv, tirsdag formiddag, kørte politiet til Center Gribskov på Gantekrogsvej i Mårum for at undersøge den 17-åriges værelse.
 
Under arbejdet i centret reagerede en af politihundene ved døren til et værelse, tilhørende en anden 17-årig asylansøger. Værelset blev undersøgt, og der blev fundet 0,4 gram hash under den 17-åriges seng.
 
Samme reaktion var der udfor døren til en 19-årig asylansøgers værelse. Der snussede politihunden sig frem til endnu 0,4 grams hash.

Hashen blev beslaglagt, og de to unge sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.