Brandstifter skal to år i fængsel


Arkivfoto


En 32-årig mand skal nu tilbringe de næste to år i fængsel for at have sat ild på en lejlighed i Rødovre, hvilket medførte brandskader for over to millioner kroner.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

En brand den 30. maj 2014 i en lejlighed medførte skader for over to millioner kroner i en ejendom på Rødovrevej. Alle beboerne i opgangen måtte i hast forlade deres lejligheder og flere genhuses.

Efterforskning førte til, at Københavns Vestegns Politi i starten af juli anholdt en 32-årig mand med tilknytning til lejligheden. Han blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup og varetægtsfængslet.

Ved domsafsigelsen den 14. oktober lagde retten til grund, at den 32-årige, som har nægtet sig skyldig, med vilje tændte ild tre forskellige steder i lejligheden, selvom han måtte indse, at andre beboeres liv blev bragt i fare.

Glostrup Ret dømte ham for kvalificeret brandstiftelse med en straf på to års ubetinget fængsel.

Han modtog dommen og gik direkte til afsoning.