Gav politiet fuckfinger og blev anholdt


Arkivfoto


En 21-årig mand fra Næstved blev lørdag klokken 3.08 anholdt af politiet. Det skete i Grønnegade i Næstved, hvor den 21-årige gik med sin kæreste, som han tilsyneladende var blevet uvenner med.

Like localeyes.dk på Facebook

Da politiet bad de to om at dæmpe sig og falde til ro, havde det den modsatte effekt på den 21-årige, som råbte og var aggressiv.

Da betjentene bad ham blive på stedet, gav han dem en fuckfinger, og han blev derfor anholdt klokken 3.08 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Den 21-årige blev taget med til politistationen, hvor han kølede af i detentionen, inden han blev løsladt igen klokken 8.15.