Beboer sigtet: Olie i gryde var årsag til brand i lejlighed

Onsdag aften var der brand i en lejlighed i Aabenraa, og det var formentlig en omgang friture, som gik galt.

Politi og brand rykkede ud til lejligheden i Søndergade i Aabenraa.

Her var der brand i et køkken. Branden var antændt af olie, som var efterladt på et komfur.

Politiet oplyser på Twitter, at de har sigtet lejlighedens beboer.