Bil torpederet af anden bil – fire mænd er sigtet for spritkørsel

Tirsdag aften kørte en bil frem ud for ubetinget vigepligt, hvor den ramte en anden bil.

Uheldet skete ved 19-tiden i Egtved. Her kørte bilen med de fire mænd ud for ubetinget vigepligt og ramte en bil med to personer, en mor og datter.

Ingen vidner har set, hvem af de fire mænd, der var chauffør i ulykkesbilen, og det har medført, at politiet har sigtet alle fire for spirituskørsel.

– Ellers risikerer vi jo, at de løber fra forklaringen i morgen. Derfor valgte vi at sigte dem alle fire for spirituskørsel, fortæller vagtchef Hans Hoffensetz, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD.

I alt fire personer, to af de sigtede mænd samt moren og datteren i bilen, som blev ramt, kom en tur på hospitalet, men ingen er kommet alvorligt til skade.