Dumme svin og vrede børn


Tirsdag var der gallapremiere på den længe ventede 3D animerede spillefilm, The Angry Birds Movie.

Lars Hjortshøj har lagt stemme til filmens dumme svin, en diktator gris, men han skræmte ikke de mange børn, som også var på den røde løber .

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

I den nye film finder vi endelig ud af, hvorfor de ikoniske fugle egentlig er så vrede.

Filmen tager os med langt, langt ud i det uendelige ocean, til en ø, der udelukkende er befolket med en bestand af lykkelige – eller noget, der ligner – fugle, der dog desværre ikke kan flyve.

I dette tropiske paradis møder vi bl.a. tæt på temperamentstruede Red, den lynhurtige sprinter, Chuck, og den noget ustabile Bomb, der har været øens outsidere, siden de var æg.

Men da øen en dag får besøg af et skib fuldt af mystiske grønne grise, bliver det op til vores tre uventede helte at hidse sig lidt op i det røde felt og finde ud af, hvad de grønne grise er ude på – og redde fremtiden for alle øens fugle, selv om der så skulle blive krøllet et par fjer…

Filmen er instrueret af de debuterende instruktører, Clay Kaytis og Fergal Reilly, der hver især tidligere har arbejdet på så markante tegnefilm, som Frost, Bolt, Smølferne og Hotel Transylvania.

Angry Birds får premiere i de danske biografer den 12. maj 2016.