Flere biler i harmonika-sammenstød på landevej

Søndag eftermiddag kort før 14 skete et harmonikasammenstød på rute 13 på Aalborgvej nær Thorning.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Fire biler var involveret i ulykken, der sendte en ældre dame på hospitalet med udrykning. Hun skulle dog ikke være kommet alvorligt til skade.

Ulykken skete, da en bil standsede op for at dreje til venstre. To biler standsede op bag ved og ventede, men en tredje bilist overså de holdende biler og bankende op i den bagerste.

Bilen havde så meget kraft, at det medførte et harmonikasammenstød, hvor alle bilerne kørte op i hinanden.