Brande i asylcenter – politiet måtte rykke ud to gange

Sent onsdag aften opstod der brand i en toiletbygning i asylcenteret i Give. Politi og brandvæsen kom til stedet og branden blev slukket. Kort efter opstod endnu en brand og politi og brandvæsen måtte rykke ud igen.

Like localeyes.dk på Facebook

Den første brand opstod omkring klokken 23 onsdag aften i en skraldespand i en toiletbygning. Branden blev slukket og politi og brandvæsen kørte fra stedet.

Omkring 20 minutter over midnat opstod endnu en brand. Denne gang var der gået ild i nogle skolebøger i en skolebygning, og politi og brandvæsen måtte rykke ud til stedet igen.

Politiet vil undersøge om brandene er påsat.