Anti-israelsk hærværk: Se de udbrændte busser

Fire busser på Arrivas garageanlæg på Østerbro i København har natten til fredag været i brand.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Politiet og Arrivia frygter der er tale om en påsat brand med politiske motiver.

Busserne i København har på det seneste været centrum for en strid om reklameplads.

Annoncer, der har opfordret til at boykotte varer fra israelske bosættelser, blev fjernet fra Movias busser, efter at et flertal i busselskabets bestyrelse stemte for at fjerne reklamerne, der var bestilt af Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, skriver Ritzau

På en bus var der skrevet: Boykot Israel. Free Gaza.

Local Eyes’s fotograf mødte en medarbejder som var ved at vaske den politiske grafitti væk fra bussen. Han var ikke meget for, at grafittien blev filmet. Han fortalte at ledelsen ikke ville have grafittien filmet.

Københavns politi efterlyser vidner, der kan hjælpe med opklaringen.