En stor redningsoperation er lørdag eftermiddag i gang på Øresund. Brandvæsenet har fået meldinger om, at tre personer savnes, og at det muligvis er en svensk familie.

Ifølge ekstrabladet.dk har myndighederne dog fået forskellige oplysninger. Således har Søværnets Operative Kommando fået melding om, at en båd er grundstødt og en person savnes. Politiet forsøger nu at finde ud af, hvor mange der skal ledes efter.